Nyhed fra 2013 21/04 21:36

Hej alle pointsejlads sejlere

Grundet det udeblevne forår og dermed manglende sejlklare både. Ser vi os nødsaget til at aflyse årets første sejlads den 23/4. Vi håber der er forståelse for dette.

Mvh Poientsejladserne.



Tilmelding er åben

Tilmelding foregår her på siden.
Betalingen foregår ved at indbetale beløbet på girokonto 7579233, brug kortart 01. Husk: Oplys bådtype og sejlnummer samt navn på skipper. Bemærk tilmeldingen er først gyldig når både tilmeldingen på hjemmesiden og betalingen er registreret, og først derefter har man ret til at deltage i sejladserne. Sidste frist for rettidig tilmelding/betaling er mandag 15. april. Ved senere betaling tæller båden først med i sejladser 7 dage efter tilmelding.
Startgebyret er kr. 400,00 for hele sæsonen.
Sejladser 2013
Der vil blive afviklet en serie på 10 aftener i foråret og en serie på 8 aftener i efteråret.
Forårsserien: tirsdage 23. april - 25. juni og efterårsserien: tirsdage 6. august - 24. september, med 1. start kl. 18.30 før 1. september og kl. 18.00 efter denne dato.
Banen vil være en lige op og ned bane med start og måltagning ved bundmærket/gaten.
Efter 4 gennemførte sejladser kan 1 sejlads fratrækkes, efter 8 gennemførte sejladser kan 2 sejladser fratrækkes, efter 10 gennemførte sejladser kan 3 sejladser fratrækkes og efter 13 gennemførte sejladser kan 4 sejladser fratrækkes.
Sejlerhilsen, udvalget

opdateret 2013 21/04 21:36